Roberth Juliussen får fortjenstmedalje

Onsdag den 18. november 2020 fik tankforvalter i Upernavik, Roberth Juliussen, overrakt Hendes Majestæt Dronning Margrethe II’s fortjenstmedalje i sølv i Upernaviks medborgerhus.
Dagen blev markeret højtideligt, og CEO i KNI, Peter Grønvold Samuelsen, sagde blandt andet i sin tale til Roberth:
“Velkommen alle sammen. Vi er samlet her i dag, da vores kollega skal modtage Hendes Majestæt Dronning Margrethes fortjenstmedalje.
Kære Ruuba, Roberth Juliussen, et stort tillykke til dig, din familie og til dine kollegaer. Jeg er ikke i tvivl, om at dagen i dag er stort for dig og din familie, og vi, dine kollegaer i KNI, fejrer også dagen med dig.
Ruuba, det er mange år siden, du begyndte at arbejde for KNI, dengang KGH, og denne sommer, den 1. juni 2020, fejrede du dit 40 års jubilæum. Den 9. august 2020 blev jubilæet markeret, da Polaroils driftschef Gerth Jack Storer overrakte dig dit bevis. ‘’
“1. juni 1980, da du var 14 snart 15 år, fik du et job i KGH her i Upernaviks havn. Du arbejdede så her i 22 og et halvt år, hvor du så 1. januar 2003 blev ansat i Polaroils tankanklæg. Efter tre et halvt år blev du udnævnt til tankforvalterassistent. 15. maj 2011 blev du tankforvalter her i Upernavik. Som du i dag besidder.’’
Efter Roberth har fået sin fortjenstmedalje, holdt han en takketale med blandt andet disse ord:
“Tusind tak. Jeg vil gerne sige tak til jer for at være med i denne for mig vigtige dag. I dag oplever jeg den lykkelige følelse at blive overrakt Hendes Majestæts fortjenstmedalje. Jeg husker mine forældre – min far fortalte mig ,da jeg var barn, at han ikke var bekymret for mig. Da jeg var 14 år, krævede min mor, at jeg skulle få et arbejde. Dengang var forholdene anderledes, og jeg har arbejdet siden da.“
De tilstedeværende sang, under spisningen, for Roberth.
Til venstre Roberths kone, og til højre for ham deres datter
På denne glædelige dag deltog også Roberths familie, Roberths kollegaer i Polaroil og Pilersuisoq samt rejseholdet fra Servicecenteret.
Vores CEO Peter Grønvold Samuelsen sluttede sin tale med disse ord:
“Ruuba, et stort tillykke til dig og din familie, og tusind tak for dit store og oprigtige engagement i dit arbejde i KNI, som du den dag i dag gør. At arbejde for KNI er at arbejde for samfundet og for hele befolkningen, og det er vigtigt.’’