Pontonbroen i Qeqertarsuatsiaat er på plads

Anløbsbroen, hvor Polaroil´s søværtsudlevering er placeret, blev i sommeren 2019 fjernet, så der ikke længere er adgang til udleveringstanderne med betalingsautomat. Polaroil ville gerne sikre ordentlige adgangsforhold for jollefiskerne, så en ny pontonbro blev løsningen.
Den nye pontonbro i Qeqertarsuatsiaat er endelig færdig og kommet på plads, til stor glæde for indbyggerne, specielt jollefiskerne.
- Det er meget glædeligt, specielt for os, da vi skal bruge broen for at tanke op. Uden den har det være en udfordring at lægge til, da der er så mange store sten ved skrænten, fortæller Morten Johnsen, der er fisker i Qeqertarsuatsiaat.
Polaroil har haft søværtsudlevering ved Selvstyrets anløbsbro siden 2010. Sidste år modtog man så beskeden om, at anløbsbroen skulle fjernes grundet dårlig stand. Selvstyret har to andre havneanlæg i bygden, så man ville ikke lave en ny bro. Flytning af tankanlæggets søværtsudlevering til et andet havneanlæg i bygden vil være så bekosteligt, at Polaroil fravalgte dette. I stedet fandt man en anden løsning.
- Jollefiskerne ville have lettere ved at lægge til med en pontobro i forhold til den gamle anløbsbro. Vi ville gerne have det firma, der skulle fjerne anløbsbroen, til at lave en pontonbro, men de kunne ikke komme i gang med det samme grundet travlhed, fortæller energidirektør i Polaroil, Githa Brask Olsen.
I mellemtiden bliver anløbsbroen fjernet, og jollefiskerne mangler nu ordentlig adgang til Polaroil´s udleveringstander med betalingsautomat. Polaroil ønsker ikke at udsætte fiskerne for sådanne forhold og fandt en løsning for at fremskynde processen. Det lokale tømrerfirma Sanasoq Hansen ApS kom nemlig på banen. Arbejdet skulle dog tage længere tid end ventet, blandt andet da Pilersuisoq’s kramer ikke kunne løfte pontonbroen, og man blev nødt til at hente arbejdskraft fra Nuuk. En adgangstrappe blev placeret midlertidigt. Igen sker der dog forsinkelser i form af travlhed og vejret.
- Men endelig kom det hele på plads denne uge. Pontonbroen er endelig helt klar, oplyser Githa Brask Olsen, og fortsætter:
- Under hele processen har vi orienteret Pilersuisoq´s købmand, så han kunne informere beboerne om forløbet, siger hun.
- Den nye bro er rigtig god. Det er meget glædeligt, slutter jollefisker Morten Johnsen.
Kommende pontonbro under ombygning.
Den nye pontonbro.
Meget tæret kaj.