Nu kan man aflevere gammelt garn til Pilersuisoq

Qassutikut.jpg

Vi har et medansvar for at holde naturen ren. Derfor har vi indgået et samarbejde med Innovation Southgreenland, og nu kan man, ganske gratis, aflevere gammelt garn og langlinere til Pilersuisoq butikkerne i bygderne i syd.

Pilersuisoq sørger også for videretransporten af dem til Nuuk.

Og det stopper ikke her:

Bygden, der modtager gammelt garn, vil blive belønnet for at være med til at holde naturen renere. En fyldt pose giver 2.500 kr, og pengene vil blive indsat på en bestemt konto tilhørende bygden. Pengene skal så gå til et godt formål i bygden, dette varetages af bygdebestyrelsen.

KNI A/S • J.M. Jensenip Aqq. 2 • 3911 Sisimiut
T +299 86 24 44 • E info@kni.gl