Prisstigninger skyldes den globale situation

Du kan som kunde nok mærke, at visse fødevarer er blevet dyrere.

Det skyldes dels coronakrisen, hvor produktionen gik ned i mange lande, og samtidig steg de internationale fragtpriser. Senere kom krigen i Ukraine, og det har betydet, at både fødevarepriser og oliepriser er steget rigtig meget.

Det er altså priserne på råvarer og olie, der er skyld i, at flere af de varer, du plejer at købe, er steget betydeligt.

Dette har en stor betydning for priserne, også i Grønland.

Det er især landbrugsprodukter som kød, æg og mejerivarer, der er blevet dyrere. Dette skyldes at de er blevet dyrere at producere landbrugsvarer grundet førnævnte ting.

Lige nu har vi ingen varslinger på yderligere prisstigninger. Vores leverandører plejer at melde ud 2-3 måneder før vi kan forvente at der kommer prisstigninger, og vi har ingen meldinger lige nu.

Hvornår priserne begynder at falde, kan ingen lige nu forudse, men det er sikkert at prisudviklingen i nedadgående retning vil blive fulgt lige så nøje som prisstigningerne, og priserne vil blive sat ned lige så hurtigt.

KNI A/S • J.M. Jensenip Aqq. 2 • 3911 Sisimiut
T +299 86 24 44 • E info@kni.gl