
Den nye kædedirektør er klar til posten
Pilersuisoq får ny Kædedirektør.
Hidtidig direktør på posten Finn Fabricius havde sin sidste arbejdsdag fredag d. 28. april 2017. I den anledning afholdt KNI A/S afskedsreception på Servicecenteret i Sisimiut, hvor kollegaer og venner sagde pænt farvel til Finn.
Den nye kædedirektør i Pilersuisoq glæder sig til tage arbejdshandskerne på efter en uges introduktionsforløb. Niels Andersens hverdag i KNI A/S starter 1. maj, og forinden det har han været igennem et introduktionsforløb, hvor han har forberedt sig sammen med den tidligere kædedirektør Finn Fabricius.
Niels Andersen:
"Jeg har den seneste uge været igennem et introduktionsforløb her på Servicekontoret og alle de nye kollegaer har taget rigtig godt imod mig. Der er en positiv energi og jeg glæder mig nu til at komme i gang med arbejdet.
Strategien for KNI/Pilersuisoq er lagt og jeg kan allerede nu se, at det er en kæmpe udvikling KNI/Pilersuisoq har været igennem de seneste år takket været KNI´s ledelse og Finn & Co. Jeg ser frem til at videreføre og udvikle det gode arbejde og de resultater der er skabt og sammen med Jer tage Pilersuisoq til nye højder.
Jeg glæder mig til at komme rundt og se en masse flotte butikker samt hilse på jer. Til slut vil jeg lige slå et slag for vores fælles værdier:
KUNDEORIENTERET – ANSVARLIG – NYTÆNKENDE – SAMARBEJDE
Husker vi og efterlever dem er jeg ikke et sekund i tvivl om, at vi sammen får skabt Grønlands bedste arbejdsplads samt bliver kundernes fortrukne indkøbssted."
Finn Fabricius:
"Med ansættelsen af Niels Andersen som Kædedirektør ser jeg kun en lys fremtid for KNI og Pilersuisoq. Niels Andersen er KØBMAND og har de helt rette kompetencer til at lede en organisation som Pilersuisoq.
Jeg er helt sikker på at alle medarbejdere på kysten og på servicecenteret i Sisimiut, vil nyde godt af den erfaring som Niels Andersen vil bidrage med.
Jeg vil ønske Niels og alle ansatte i KNI og Pilersuisoq alt mulig held og lykke i fremtiden og samtidig vil jeg sige mange tak for de 7 år jeg har været ansat i KNI"