Købmændene med de mange kasketter

Edvard Frederiksen, Qeqertaq.

Edvard Frederiksen, Taqqi, på 54 år er købmand i Pilersuisoq i Qeqertaq, en bygd i Ilulissat.
Med omkring 103 indbyggere, fem ansatte og ansvarlig for at drive den butik, der primært står for forsyningen af varer for hele bygden, har Edvard en travl hverdag. Udover Pilersuisoq er der i Qeqertaq en lille butik, der har åbent tre timer om aftenen.

Edvard er født i Oqaatsut og har arbejdet indenfor KNI i 40 år. Han har deraf mange erfaringer indenfor købmandsarbejdet.

Edvards 40 år vender vi tilbage til.

Vi fanger ham på telefonen en tirsdag morgen.

- Som købmand har man jo mange kasketter på, indleder han med spørgsmålet om hvordan det er at være købmand og fortsætter:

- Udover at drive butikken og sørge for, at der, så vidt det er muligt, ikke skal mangle varer på hylderne og sørge for at butikken er ryddelig, sørger jeg også for eks. affald, post og ankomne varer. fortæller en veloplagt Edvard.

For de fleste købmænd varetager ikke kun varehandel. De steder man for eksempel ikke har posthuse og banke, skal købmændene agere postmænd og drive pengeautomaterne.

Så er der også de andre opgaver for Royal Arctic Line og Mittarfeqarfiit.

….

Edvard har været i KNI i 40 år. I sommer fik han Dronningens fortjenstmedalje. Han startede i 1979 i KGH’s butik i Oqaatsut som butiksmedarbejder, og har deraf været vidne til KNI’s rivende udvikling.

Før i tiden var det primært cheferne og købmændene, der havde noget at skulle have sagt. Nu er det blevet mere sådan, at alle medarbejdere spiller en rolle i at drive virksomheden. Den enkelte medarbejder inddrages meget mere, og udviklingen af medarbejderens kompetencer og mulighed for at videreuddannelse sig er blevet det store fokus. Det er rigtig godt, mener Edvard.

- Det er også med til at man føler samhørighed med de ansatte og KNI. Vi har et rigtigt godt sammen-hold her, og det er vigtigt, fortsætter han.

Udfordringer og sundhed

Som købmand står man til lidt af hvert, og man kan ikke altid imødekomme alle kunders ønsker, specielt når man bor i en bygd, hvor der er islæg om vinteren.
 Jovist kommer forsyningsskibet hver 14. dag, et fly kommer med forsyninger hver uge om vinteren og pakker ankommer en gang om ugen, og lige meget hvor meget man gerne vil have at der er varer for alle hele tiden, kan dette til tider ikke imødekommes.

- For eksempel er vi lige nu løbet tør for ’friske’ æg. Godt nok har vi æg på frost, men det sker, at kunderne efterspørger en bestemt vare, så er vi nødt til at vente på næste skib. For eksempel friske grøntsager og frugter. Om vinteren er der en del af dem, der under rejsen allerede er blevet slatne, forklarer Edvard og tilføjer, at man efterhånden bliver god til at lære, hvad kunderne efterspørger mest.

Apropos grønsager og frugter, så har KNI fokus på folks sundhed blandt andet med Mamarisavut, hvor man kan inspireres til at lave mad med de basisvarer, man kan finde i alle Pilersuisoq butikkerne.

I Qeqertaq’s Pilersuisoq finder man det også vigtigt, at man til dagligt kan købe frugter og grønsager. Varer med blandt andet Nøglehulsmærket (mere fiberrigt, mindre salt, sukker og fedt), er også vigtige at have ifølge købmanden.

- Vi har lagt mærke til, at folk her i Qeqertaq gerne vil være sundere. Da vi eksempelvis havde 10 stk frugter for 25 kroner, var der rigtig mange kunder end tidligere, der benyttede sig af tilbuddet, påpeger Edvard.

Uddannelse en stor hjælp

Købmandslivet har også medført en del flytten for Edvard og hans familie, der tæller hans kone og tre børn. Købmand Edvard har også tre andre børn fra et tidligere forhold.

- Jeg startede som købmand i Oqaatsut i 1994, hvor jeg arbejdede frem til 2002. Vi flyttede til Qeqertaq efter det, hvor jeg i 2014 flyttede til Saattut for at være købmand der, men flyttede så tilbage til Qeqertaq efter to år, mest på grund af at vi manglende en passende bolig, fortæller Edvard og siger, at han godt kan lide at prøve noget nyt og derfor ikke har holdt sig tilbage med at prøve at være købmand i andre bygder.
Tilbage i 2019 deltog han også i KNI’s købmandsuddannelse i Sisimiut.
Noget, Edvard anser som en supervigtig bestanddel i sit virke.

- Selv om man har mange års erfaring som købmand, har det været meget udbytterigt at tage uddannelsen som købmand. Jeg har udviklet mig meget, ikke kun professionelt, men også personligt, slutter Edvard.

 

ilimanami-niuertoq-630px-02.jpg

Qeqertami Pilersuisoq.

 

ilimanami-niuertoq-630px-03.jpg

Pilersuisoq i Qeqertaq.

KNI A/S • J.M. Jensenip Aqq. 2 • 3911 Sisimiut
T +299 86 24 44 • E info@kni.gl