Hverdagen skal være billigere for Pilersuisoqs kunder

Nu lancerer Pilersuisoq en stor prisnedsættelseskampagne på en række udvalgte dagligvarer. Kampagnen skydes i gang på KNR Tv i aften med sloganet 'Vi er til for dig – uanset hvor du bor'.

I Grønland lever vi i små byer og bygder langs vores enorme kystlinje, tæt forbundet til den natur vi elsker. Det er det særlige ved vores land og vores kultur, og det er vi stolte af.

De små bosteder og de store afstande udfordrer på den anden side også hverdagen, med højere priser og længere transporttid end de fleste andre steder i verden. Derfor kan det være svært for mange familier at få råd til en god og varieret kost.

Det er en meget reel problemstilling for vores kunder og det grønlandske samfund, udtaler kædedirektør Niels Andersen, og derfor har vi valgt at sætte priserne ned på nogle af de dagligvarer som vores kunder køber mest.

KNI A/S • J.M. Jensenip Aqq. 2 • 3911 Sisimiut
T +299 86 24 44 • E info@kni.gl