Pilersuisoqs digitale tilbudsavis er blevet taget godt imod af kunderne

I august 2022 var Pilersuisoq den første detailkæde i Rigsfællesskabet som overgik 100% til digital tilbudsavis. Incito, der er det program tilbudsavisen er bygget på, giver os et klart og troværdigt billede af hvilke aldersgrupper der bruger avisen og hvordan, og vi har nu en status efter de første 6 måneder.

I perioden 7. oktober til 31. december har pilersuisoq.gl haft 27.743 besøgende, og de har i gennemsnit brugt 1 min 55 sekunder på siden. Der har været 177.258 sidevisninger. Tilbudsavisens læsere fordelt på alder (baseret på én avis) kan ses på nedenstående model.

digitalavis-pilersuisoq-450px-01.jpg

Det er glædeligt at se, at alle aldersgrupper blandt vores kunder benytter sig af den digitale avis.

 

Brugerne fordeler sig ligeligt mellem kønnene. Antalsmæssigt er aldersgruppen 45 - 54 den største. Aldersgruppen 65+ er noget mindre, men da denne gruppe kun repræsenterer ca. 10 % af befolkningen er de faktisk overrepræsenteret blandt tilbudsavisens læsere.


TRAFIK FORDELT PÅ ENHEDER

I dag bruger alle aldersgrupper mobiltelefonen til en lang række formål i dagligdagen. Til alle former for kommunikation, underholdning, fotografering og handel – og derfor kan vi også konstatere, at vores kunder var klar til at bruge deres mobiltelefoner til at læse tilbudsavisen.

digitalavis-pilersuisoq-450px-02.jpg

86 % læser tilbudsavisen på mobilen.

KNI A/S • J.M. Jensenip Aqq. 2 • 3911 Sisimiut
T +299 86 24 44 • E info@kni.gl