Bendt Abelsen fik overrakt Fortjenstmedalje i Sølv

Købmand i Kulusuk Bendt Abelsen, som d. 15. januar 2019 havde 40 års jubilæum som ansat i KGH/KNI fik i går d. 28. marts 2019 overrakt Hendes Majestæt Dronning Margrethe II´s Fortjenstmedalje i Sølv.
 
“Bendt, vi samles her i dag på grund af dig. I starten af marts måned havde Kabinetssekretariatet sendt en æske til KNI´s Servicecenter. Æsken indeholdt Fortjenstmedalje i Sølv fra Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, og medaljen var tiltænkt dig. Bent-daajimmu ilinnut. Vores koncernchef Peter Grønvold Samuelsen benyttede først kommende lejlighed til at ringe dig op og meddelte dette til dig.”
Sagde Martha Mikaelsen indledningsvist.

“Kære kollega Bendt Abelsen, jeg er sikker på, at du lige nu har folk i tankerne, som i sin tid under din opvækst og igennem dit arbejdsliv har haft en vigtig rolle. Folk som har været rollemodeller for dig som god samvittighedsfuld medborger.
Jeg vil ikke undlade at takke jer, som er de nærmeste familie for Bendt. Jeg vil takke for jeres tålmodighed, når han i arbejdsøjemed har været væk i lang tid ad gangen. Tak for I altid har støttet Bendt i hans arbejde. Mange tak skal I have. Jeg håber at dagen i dag bliver uforglemmeligt for jer.

Bendt du har passet dit arbejde ansvarsfuldt, og jeg ved, at du også har et stort ansvarsfølelse for samfundet.
Jeg har arbejdet sammen med dig i 40 år, og derfor kender jeg dig godt, jeg ved, at du er loyalt og yder flittigt i dit arbejde.
Fortjenstmedalje tildeles ikke til hvemsomhelst. Derfor er denne dag for os unikt, og jeg er sikker på, at du sammen med din kone og familie tager godt for denne eminente påskønnelse til jer.” Sagde Martha Mikaelsen bl.a.


 
bent-abelsen-630px-02.jpg
 

KNI A/S • J.M. Jensenip Aqq. 2 • 3911 Sisimiut
T +299 86 24 44 • E info@kni.gl