KNI Pilersuisoq sørger for levering af varer
til Sarfannguit med snescootere

De hårde frostgrader har gjort at isen omkring bygden Sarfannguit nu er så tyk at Royal Arctic Bygdeservice har måttet opgive at komme frem til bygden ved de 2 sidste anløb. Den hårde frost ser ud til at fortsætte et stykke tid endnu, og besejling vil derfor være umuligt et stykke tid ud i fremtiden.

pilersuisoq-snescootere-sarfannguit-02-630p.jpg

De manglende skibsanløb har betydet, at der i butikken er begyndt at mangle enkelte varer. KNI Pilersuisoq har derfor taget initiativ til at forsyne bygden med de nødvendige varer, og disse bringes fra Sisimiut til Sarfannguit med snescootere.

I forrige uge kørte tre snescootere med anhænger fra Sisimiut til bygden. Fredag d. 13. februar har der været fire snescootere i bygden med varer til butikken. Der er allerede nu planlagt en tur denne uge, hvor Sarfannguit igen vil blive forsynet med varer.

Kædedirektør Finn Fabricius:
- Vi er glade for, at vi kan bringe varerne ud med snescooter, og på den måde sikre, at kunderne igen kan købe de manglende varer. Fragt med snescooter er den eneste mulighed p.t., idet der ikke flyves med helikopter til bygden, og isen er for tyk til at båden kan komme til Sarfannguit, som ligger inde i fjorden.

pilersuisoq-snescootere-sarfannguit-01-630p.jpg

pilersuisoq-snescootere-sarfannguit-03-630p.jpg

KNI A/S • J.M. Jensenip Aqq. 2 • 3911 Sisimiut
T +299 86 24 44 • E info@kni.gl