Et år med returpantsystemet

Pavia Jensen, vores kollega i Tasiusaq ved Upernavik, med de mange returnerede dunke.

 

Den 11. november 2020 er der gået et år, siden KNI A/S Polaroil´s returpantsystem af tomme Texaco dunke kom i brug. Returpantsystemet er velmodtaget af befolkningen og er blevet til en stor succes. Folk samler tomme oliedunke i naturen og afleverer disse hos Polaroil og Pilersuisoq.

 

Folk samler mere på affaldet

Folk i alle aldre har taget returpantordningen til sig, og i sommerperioden modtog man endda flere tomme dunke, end man solgte. For eksempel tilbage i juli, hvor der hidtil på landsplan var modtaget 16.128 tomme dunke og solgt 14.992, siden opstarten i november 2019..

Folk er altså begyndt at samle på disse tomme dunke, der er blevet smidt ud i naturen. Og ikke kun dunke, men flere steder tyder det også på, at ordningen simpelthen får folk til at værne mere om naturen ved ikke kun at samle på dunkene, men også ved samme lejlighed lige samlet andre affald fra naturen.

Et eksempel er i Tasiusaq ved Nanortalik. Her fortalte vores købmand, Mariane S. Heilmann i sommers, at området ved pontonbroen nu er meget ryddeligt, hvor der før nærmest flød med affald.

Hvis vi så går østpå, nærmere betegnet til Kulusuk, så vidner der også om samme tendens.

Panni Nakinge, salgsassistent i Pilersuisoq Kulusuk, fortæller nemlig om en langt mere ryddelig havn, hvor borgerne er blevet bedre til at samle på det omkringliggende affald, i takt med at pantsystemet er blevet kendt af alle.

- Vi oplever klart en mere ryddelig bygd, især nede ved havnen. Der plejede der at være meget mere affald før i tiden, fortæller Panni.

 

 
Panni og medarbejderne i Kulusuk oplever, at bygden er blevet mere ryddelig, især ved havnen, som nu er sneet til.

 

Pantsystem ordningen, der er en del af ’Grønnere KNI’, er Texaco dunke, der gives returpant på. Det er 1, 4 og 5 liters Texaco motorolie samt gearolie, solgt fra Pilersuisoq og Polaroil. Der udbetales 3 kr. pr. dunk, og der betales ikke ekstra, når man køber Texacosmøreolie hos Polaroil og Piler-suisoq.

Fiskerne returnerer mest

Det er mest fiskerne, der returnerer de tomme Texaco dunke mest, viser en hurtig rundspørge rundt omkring kysten, da de også er dem, der har deres arbejde i jollerne og havet og benytter sig mest af Texaco dunkene.

Men alle folk, børn, unge, ældre, fritidsfangere, ja, alle aldersgrupper er faktisk gode til at returnere dunkene til enten Polaroil eller Pilersuisoq – og for børn er det blevet lidt af en sport at spotte de tomme dunke, så man kan få lidt lommepenge. For eksempel i Upernavik.

- Her er de mest de lokale børn, der returnerer, oplyser Uthilie Karlsen, der er souschef i Pilersuisoq Upernavik.

Tasiusaq fører

Der er 72 butikker (Pilersuisoq samt Polaroil), der har modtaget dunkene siden ordningens start 11. november 2019.

Af dem alle fører Tasiusaq ved nord, de har modtaget ikke mindre end 1.782 dunke siden ordningen startede. Som den næste kommer Qeqertarsuaq, der har modtaget i alt 1.301 dunke.

Købmanden i Pilersuisoq Tasiusaq, Susanne Kristiansen, er meget stolt over, at indbyggerne har været så gode til at returnere dunkene, og hun vil gerne rose især børnene, der har været flittige med at returnere.

- Det er mest børnene her, der især i sommerperioden har været flittige til at returnere dunkene, og de er i sig selv jo meget gavnligt for naturen, siger Susanne.

 

Anton B. Arqe fra Polaroil Ittoqqortoormiit i færd med at samle modtagne dunke sammen i poser. Ittoqqortoormiit har indtil videre modtaget 256 tomme dunke.

 

Plastik ødelægger og dræber

Apropos naturen, så er plastikaffald i naturen noget af det værste. Ifølge WWF kommer meget af den plastik, der ender i naturen, ind i dyrenes mave, da dyr simpelthen forveksler plastikken med føde og spiser den. 90 procent af alle havfugle menes at have plast i maven. 100.000 havpattedyr og en million fugle lader hvert år livet på grund af plastforurening.

KNI’s initiativ med pantordningen er således et rigtig godt og formålsrigt initiativ.

En af dem, der roser pantordningen, er Naturinstituttet.

- Det initiativ, der er sat i gang, viser, at det godt kan lade sig gøre at få folk til at samle affald ind. Der er opsamlet mange plastikdunke, som nu ender hvor de hører til, og ikke i maven på en sæl, forklarer Josephine Nymand, der er biolog ved Grønlands Naturinstitut.

Plastik forurener meget, men det tager også meget lang tid for naturen og havene at nedbryde den.

For eksempel tager det 10-20 år for en plastikpose at blive nedbrudt i havene og ikke mindre end 400 år for en vandflaske.

De seneste år er der blevet dumpet otte millioner ton plastik i havet, mens det kun er 14 procent af al den plastik, der bliver indsamlet i verdenshavene, der bliver anvendt til genbrug.

 

Returnerede dunke i Polaroil Paamiut, der indtil videre har modtaget godt 585 tomme dunke.

 

Investering i miljøet

Ikke mindre end 22.981 tomme dunke er returneret på et år, hvilket har medført en udbetaling af 68.943 kr.

Der er i alt siden start solgt 28.242 dunke, hvilket medfører 81 procent i retur andel.

Når man lægger tallet sammen med omkostninger til forbrugsstof og fragt af tomme dunke til godkendt forbrændingsanlæg på ca. 54.000 kr. bliver det samlede direkte omkostninger for KNI på i alt 123.000 kr.

- KNI A/S Polaroil´s omkostninger til pantsystemet har vist sig at være en rigtig god investering i et renere Grønland, da vores hensigt med at den plastik, vi bruger, effektivt bliver indsamlet og genbrugt. Og at der så med ordningen er blevet indsamlet yderligere affald i naturen gør kun investeringen endnu bedre, siger Polaroils energidirektør, Githa Brask Olsen.

 

 

Administrerende direktør i KNI A/S, Peter Grønvold Samuelsen fortæller, at ordningen har været et diskussionsemne i Polaroil og KNI gennem længere tid, og at ordningen ikke er kommet på et tidligere tidspunkt skyldes, at nogen måske ikke helt har troet på, at det kan lade sig gøre, og at der derfor måtte bruges længere tid til at vænne sig til tanken.

-Vi er vanemennesker og vi har i mange tilfælde svært ved at ændre på vores adfærd. Her i landet har vi i alt for lang tid været vant til, at vi smider indpakningen af is og slik på vejen. Langs kysten og fangstpladserne opleves der menneskelige efterladenskaber af enhver art. Vaner har det med at være svære at ændre. Men når først vi har vænnet os til tanken, så bliver det lettere at bruge affaldskassen eller bringer alt affald hjem efter vores fangsture ude i naturen, og også lader være med at bruge havet som losseplads.

- Jeg tror ikke, at folk bevidst forsøger at skade naturen, men at bl.a. skyldes uvidenhed, vane og til en vis grad ligegyldighed. Når først vi har ændret på disse adfærdsfaktorer, tror og håber jeg på en langt mere ryddeligt og renere Grønland. Jeg er glad og stolt over, at KNI med returpantsystemet af oliedunke bidrager hertil, Siger Peter Grønvold Samuelsen.