Ole Mathiassen holder dimission
Ole med sin familie.
Vores nyudklækkede autoriserede el-installatør Ole Mathiassen holdt sin dimission over Teams i dag onsdag den 27. januar 2021.
Vores elektrikeruddannede kollega fra anlægsafdelingen i Servicecenteret, Ole Mathiassen, ser glad og stolt ud.
Og det med rette.
Ole blev nemlig færdig med sin uddannelse som autoriseret el-installatør den 20. januar, efter to års uddannelsesforløb – et forløb, der har været udbytterigt, men også krævet meget.
Ole tog uddannelsen som en såkaldt e-learning uddannelse, hvor han delvis studerede online og samtidig passede sit fuldtidsjob i anlægsafdelingen. Han er samtidig den første fra Grønland, der har fuldført e-learning uddannelsen på UCN, mens han passede sit fuldtidsjob ved siden af.
Ole tog uddannelsen i Professionshøjskolen UCN i Aalborg. Han vekslede mellem teori online og fysisk undervisning i Aalborg, og han tog så sin praktik i Nuuk, da han ikke kunne finde en praktikplads i Sisimiut.
Udleveringen af svendebrevet skete i Aalborg med direkte transmission via Teams fra Taqqissuut i dag onsdag den 27. januar, hvor 20 dimittender, inklusiv Ole, blev fejret.
Oles uddannelsesleder på UCN, Johan Mølgaard Jensen, holdt tale og sagde blandt andet:
”Tillykke til jer alle. I har netop bestået en af Danmarks bedste uddannelser. Vores hold nr. 3, der har taget onlineforløbet, er nu færdige og er klædt på til en kontinuerlig udvikling i samfundet. I har taget et hårdt slid, og jeg er meget stolt af jer alle sammen.”
Ole holdt dimission i Taqqissuut med direkte transmission via Teams.
KNI’s adm. direktør, Peter Grønvold Samuelsen, sagde også et par ord:
”Først og fremmest et stort tillykke til dig, Ole, for at have gennemført en så krævende uddannelse som autoriseret el-installatør, samtidig med, at du passede dit arbejde her i KNI. Jeg er stolt på dine og din families vegne, og selvfølgelig også på KNI´s vegne. Vi har hårdt brug for uddannet ar-bejdskraft i Grønland. Det er derfor meget opløftende, at du nu har taget din uddannelse et niveau op, så du i dag kan kalde dig for autoriseret el-installatør. Vi har mange elektrikere, men få autoriserede el-installatører. Dette viser, at uddannelsen ikke er så ligetil og kræver meget af en selv.”
Peter Grønvold Samuelsen holdt tale.
Ole sagde efterfølgende tak:
”Jeg vil gerne sige et stort tak til alle jer, der har støttet mig gennem forløbet. Hvis det ikke havde været for jer, havde jeg aldrig nået mit mål. Tusind tak for den kæmpe støtte og opbakning, jeg har fået under mine rejser, jeg er stolt af at være i KNI.”
Ole fik nogle fine knive med tilhørende opbevaring fra KNI samt et stort og flot rensdyrkølle.
Oles chef, anlægschef Nuka Kristiansen, var også stolt og holdt en lille som den sidste, han sagde blandt andet:
”Stort tillykke for din kæmpeindsats. Vi i anlægsfdelingen ved, hvor hårdt det har været at tage en uddannelse og samtidig passe sit fuldtidsjob.Der har været hastesager på jobbet og opgaver, der skulle afleveres. Stort tak for supporten fra medarbejderne i anlægsafdelingen. Også et stort tak til KNI og HRD manager Dorthea Isaksen for opbakningen og for at give Ole mulighed for at videreudvikle sig fagligt, til gavn for KNI.”
Nuka Kristiansen holdt tale.
Ole fik knive som gave fra KNI.
…samt en lækker rensdyrkølle.
Ole med sin kone.
Ole vil kunne, når han får sin autorisation snarest, få autorisation fra elmyndigheden til at lave større reparationsopgaver, hvor han før evt. kun har kunnet stå for vedligeholden.
KNI finder det vigtigt, at medarbejderne har gode muligheder for at videreuddanne sig, ikke kun til KNI’s fordel, men i sidste ende til gavn for hele samfundet.