Julie Jensen 40 års jubilæum i KGH og KNI

Direktionssekretær Julie Jensen holdt 40 års jubilæum 1. august 2019. Efter hendes eget ønske blev hendes jubilæum markeret senere, og det blev fredag d. 23. august 2019 i Nerisarfik på KNI´s Ser-vicecenter i Sisimiut, hvor det blev markeret under fine forhold og flankeret med familie og mange kollegaer.

HR-chef Mikol Poulsen bød alle velkommen til receptionen.

Herefter holdt adm. direktør Peter Grønvold Samuelsen og bl.a. sagde henvendt til jubilaren:

”Julie – der er gået 40 år hvor du har arbejdet i KGH og KNI tilsammen. Ganske mange år, alligevel har du sagt flere gange, at du stadigvæk står op om morgenen og glæder dig til at komme på arbejde, som du kan lide, som du er loyalt for og med de opgaver, du er dedikeret til. Du har i løbet af de mange år oplevet nemme opgaver og udfordrende opgaver. Glade dage og trykte dage, nemme dage og svære dage inkluderet.

Vi arbejder jo et sted, som i lighed med andre arbejdspladser, sker en masse ting, også mange begivenhe-der man helst har set foruden. Men heldigvis sker der også mange ting, vi med glæde husker tilbage til. Alle disse ting ved du meget mere end os andre.” Sagde Grønvold Samuelsen og fortsætter:

”Du blev elev hos daværende Thule Kommune, da du og din kommende mand boede i Qaanaaq, og herefter gik du på Ikast Handelsskole. Da du blev færdig her, flyttede I så tilbage til Qasigiannguit, hvor du fortsatte elevtiden hos KGH, hvor du efter at blive udlært blev ansat 31. juli 1979, som sekretær for daværende Handelschef Orla Kjeldsen. Siden dengang har du været sekretær for skiftende Handelschefer, som Ejnar Østergaard, Eigil Ohlsen og Gerhardt Petersen, indtil i flyttede til Maniitsoq i 1993.

I Maniitsoq begyndte du tiden med at være direktionssekretær, først for Gerhardt Petersen, så Ole Møller, Keld Askær, Vagn Jensen, og en kort periode for Lars Møller Sørensen, Søren Mortensen, Claus Jensen, og så i de seneste snart 6 år har vi to arbejdet sammen. Jeg er ikke i tvivl om, at du udover selvfølgelig tænker tilbage på dit arbejde for skiftende koncernchefer, også tænker på dine mange nuværende og tidligere kollegaer, især under din tid i Qasigiannguit og mange af dine familier i Diskobugten, som mange er borte.

På vegne af KNI A/S og mange af dine kollegaer, vil jeg, Julie og din familie, ønske dig tillykke. Tak for de mange år, hvor du loyalt har arbejdet for koncernen.” sagde Grønvold Samuelsen og henvendt til familien takkede ægtemanden Frederik Jensen, deres søn Jonas og datteren Ane Sofie.

“Også tillykke til jer, og jeg vil også takke jer for at KNI gennem så mange år har taget din kones og jeres mors tid, på arbejde, utal af møder og mange nogle gange langvarende rejser i forbindelse med hendes arbejde. Rigtig meget afsavn har I følt, men tak til jer for altid at have støttet og bakket hende op i hendes arbejde. Mange tak skal I have.

“Afslutningsvis vil jeg fremhæve det her:

Der er én ting, som jeg vil sige dig, Julie. Det der gør, at du er et specielt menneske, det er at du aldrig snakker dårligt om de mennesker du gennem tiden har arbejdet for. Det har jeg lagt mærke til, i modsætning til så mange andre, som gør. Det siger meget om dig som menneske.

Jeg husker dog én ting, som du med blink i øjet plejer at fortælle. Det er fra den tid, hvor du var sekretær for Handelschef Orla Kjeldsen og havde kontor i den tidligere Kolonibestyrer hus i Qasigiannguit. Når Orla har en opgave til dig, så kalder han på dig og indtil du dukker op ved dørkarmen til hans kontor og råber Juuuliaaaaaa….

Tillykke alle sammen.” Sagde Peter Grønvold Samuelsen.

Herefter var der trængsel på det fine kaffebord.

Jubilaren holdt også en tale, hvor hun fortæller om hendes arbejdstid fra start til slut i meget komprimeret form. Der er sket mange ting i løbet af de 40 år. Mange tidligere kollegaer, omvæltninger i arbejdet og samfundet. Julie takkede inderligt sin familie.

KNI A/S • J.M. Jensenip Aqq. 2 • 3911 Sisimiut
T +299 86 24 44 • E info@kni.gl