Overrækkelse af Hendes Majestæt Dronningens Fortjenstmedalje af Sølv

Mangeårige KGH/KNI medarbejder Lars Clasen blev ved festlig sammenkomst fredag 30. oktober 2015 på Hotel Arctic i Ilulissat dekoreret med Dronningens Fortjenstmedalje.

Administrerende direktør i KNI Peter Grønvold Samuelsen var sammen med KNI´s bestyrelsesformand Niels Thomsen værter ved en reception for mangeårig medarbejder i KNI, Lars Clasen, familie og kollegaer i Ilulissat.

Lars Clasen gik på pension efter 50 ½ år i KGH´s og KNI´s tjeneste lørdag d 31. oktober 2015 og ved recep-tionen i fredags blev hans 50 års jubilæum markeret.

Lars Clasen var lagermedhjælper ved KNI´s lager i Ilulissat frem til den 31. oktober 2015. Han blev ansat ved KGH 1. juli 1965 som 14 årig i kulminebyen Qullissat. Her arbejdede han, indtil familien flyttede til Ilulissat i 1972. Dagen efter sin ankomst til Ilulissat fortsatte han i KGH butikken. Fra 1986 til sin pension arbejdede han ved lageret.

Lars Clasen er vellidt blandt KNI´s kunder og blandt sine kollegaer. Han er venlig, loyal og stabilt
medarbejder, som sætter kunden i centrum.

KNI´s distributionschef ved KNI´s Hovedlager i Nuuk Steen M. Jensen udtaler:

“Lars er en rigtig glad medarbejder, der alle de gange jeg har mødt ham igennem de sidste mange år, har siddet på trucken eller ekspederede vare med et stort smil på, han har, indtil han blev syg, været en arbejdsom mand, som har været en af dem der har fået hjulene til at køre rund – han er indbegrebet af “ kunden i centrum”  han har altid været hjæpsom og altid været glad, det er sådan jeg husker ham, mange af dem jeg har mødt igennem årene, kan man ikke huske, men lige Lars han står lysende klar jeg kan se mig for mig, men et kæmpesmil på i sin blå Pilersuisoq jakke.”

Adm. direktør Peter Grønvold Samuelsen takkede Lars for hans mange årige indsats i KGH og KNI, og overrakte ham selskabets jubilæumsbevis, gratiale og gaver.

“Men jeg er ikke færdig endnu.” Sagde koncernchefen bl.a. og fortsatte: “KNI har mange ansatte, men det er sjældent at nogen har været ansat i 50 år. Når det alligevel sker, må det siges at være ovenud loyale og stabile medarbejdere. Lars, du er i denne kategori af medarbejdere. Derfor er vi blevet bedt om at
overrække Hendes Majestæts Dronningens Fortjenstmedalje i Sølv for en lang tro tjeneste i statens, KGH´s og KNI´s tjeneste.”

Herefter satte bestyrelsesformand Niels Thomsen Fortjenstmedaljen på Lars Clasens bryst og lykønskede ham og hans familie, og gav Hr. Clasens hustru en flot blomsterbuket.

Lars_Clasen_KNIGL.jpg
Lars Clasen, fru Clasen og Niels Thomsen

 

 

 

KNI A/S • J.M. Jensenip Aqq. 2 • 3911 Sisimiut
T +299 86 24 44 • E info@kni.gl