Kommentar

I forbindelse med åbningsdebatten i Inatsisartut den 29. september 2015 stillede ordfører hos Partii Naleraq, Per Rosing Petersen, blandt andet spørgsmålet:

Hvorfor kan en samfundsejet virksomhed ikke hente en given vare, der kvalitetsmæssigt er enslydende, som er placeret indenfor EU, men prismæssigt er under halvdelen af hvad man normalt giver, og køber den dyreste vare?

KNI A/S skal i den forbindelse komme med denne kommentar.

KNI A/S køber faktisk mange vare andre steder end i Danmark. KNI A/S køber Pitsaasut produkter fra i alt 12 forskellige lande udenfor Danmark, og det er endda produkter med grønlandsk tekst og deklaration. Det er en af årsagerne til at KNI A/S har oprettet det firma i Danmark som KNI A/S har med firmaet Senobis, så vi netop kan komme ud på trading-markedet og købe billigt ind.

Det er vigtigt at huske på antallet af indbyggere i Grønland. KNI A/S køber reelt kun ind til 23.000 mennesker, hvilket er langt mindre end eksempelvis en Føtex butik i Danmark. Af den årsag får KNI A/S ofte problemer med de volumekrav der er, når vi skal ud i den store verden og købe ind. KNI A/S er derfor nødt til at koble sig op på grossister.

Befolkningen i Grønland er spredt over hele landet. Når man køber stort ind skal varerne derfor ompakkes til de mindre steder, da mange af butikker ikke kan tage hele paller. Omkostninger til ompakning vil naturligt blive lagt oveni prisen på varen, som derfor heller ikke vil blive billigere.

En anden ting som påvirker priserne i opadgående retning er mærkningsloven i Grønland. Købes der eksempelvis varer i udlandet, er disse ofte ikke deklareret på grønlandsk, dansk eller dansk-lignende, ligesom navnene på produkterne er på et fremmed sprog. Omkostninger til ommærkning heraf vil blive lagt på produkterne med højere pris til følge.

Alt andet lige så indkøber KNI A/S allerede i dag varer i lande i EU udover i Danmark, og tager derfor højde for at kunderne får adgang til varer til en pris der, taget fragt, afgifter og andre udefra kommende faktorer i betragtning, matcher den pris som der kan købes til andre steder.

KNI A/S • J.M. Jensenip Aqq. 2 • 3911 Sisimiut
T +299 86 24 44 • E info@kni.gl