Overrækkelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II Fortjenstmedalje i sølv

Mangeårige medarbejdere i KGH/KNI blev mandag den 29. juni ved højtidelig sammenkomst i Uummannaq dekoreret med Fortjenstmedalje af sølv

Uummannaq 630x250.jpg

Medaljeoverrækkelse fandt sted under festlige rammer på det meget skønne tidligere lægebolig i Uummannaq, som i dag er en del af det lokale museum, med deltagelse af mange familiemedlemmer, kollegaer og en stor del af KNI´s ledelse fra Sisimiut.

Det var KNI´s administrerende direktør Peter Grønvold Samuelsen, som forestod selve overrækkelsen medaljerne til:

  • Otto Møller, 61 år, Uummannaq, som i snart 44 år har været ansat i KGH/KNI.
  • Boye Sigurdsen, 57 år, Ikerasak, som i 42 år har været ansat i KGH/KNI.

KNI´s adm. direktør Peter Grønvold Samuelsen sagde bl.a. ved velkomsten:

”Vi er her til aften samlet i det her skønne ældre hus for at overrække Fortjenstmedalje i sølv, som Hendes Majestæt Dronning Margrethe II tildeler for mange års tro tjeneste under statens institutioner.

KNI er blandt de største og vigtigste virksomheder i Grønland, og har bl.a. til opgave at løse basale livsnødvendigheder for samfundet. Kendetegnende for KNI er bl.a. at der er en lang række af dygtige, stabile og loyale medarbejdere, som forbliver i virksomheden i mange år.

Otto Møller og Boye Sigurdsen og begge jeres familier, hjertelig velkommen. Jeg kan godt regne ud, at lige her og nu er jeres tanker og kredser omkring de folk, som har opforstret jer, og andre som i særlig grad har en betydning for jeres liv, som desværre ikke har mulighed for at overvære denne, for betydningsfulde, begivenhed.”

Otto 630x250.jpg

Otto Møller og hans hustru. 

"Otto Møller – blev født i marts 1954 i bygden Nuugaatsiaq. I 1971 begyndte han at arbejde i KGH´s butik, som 17 årig, og altså for 44 år siden. Otto har arbejdet i butikken og især mest på lageret. Otto har deltaget i en række arbejdsrelateret kurser.

Det mangeårige ansættelsesforhold i en og samme arbejdsplads viser, at der her er tale om en medarbejder, som er stabil og har en stor loyalitet for sit samfundsgavnlige virke.

Boye 630x250.jpg

Boye Sigurdsen og hans hustru.

 “Boye Sigurdsen blev ansat i 1973 i KGH som 15-16 årig. Boye har deltaget i flere arbejdsrelaterede kurser. Desuden har han været tillidsmand i rigtig mange år, og har været aktiv i fagbevægelsen i  mange år.

Boye, du har som dreng set op til daværende handelsforvalter i bygden Ikerasak, når du sammen med din familie kommer for at handle fra jeres udsted Uummannatsiaq. Skæbnen skulle også, at I flyttede til Ikerasak og i 1967 indkaldte den samme handelsforvalter dig og ansatte. Du var så glad, at du løb til arbejde i rigtig lang tid. Den dag i dag møder du som den første om morgenen.

Boye, det er stort, når Hendes Majestæt bemærker og sætter pris på det arbejde du har udført som ganske almindelig arbejder. Jeg er stolt på din og din families vegne, og er rigtig glad for at sætte denne medalje på din hvide anorak.”

Vi er stolte af jer

“I KNI er vi stolte af jer og vi er stolte over, at vi har kollegaer som jer, som gennem mange år stiller jeres arbejdskraft til KNI´s rådighed og at I er med til at sikre, at KNI løser sine samfundsmæssige opgaver.

Hjertelig tillykke til jer og jeres familier.”

KNI A/S • J.M. Jensenip Aqq. 2 • 3911 Sisimiut
T +299 86 24 44 • E info@kni.gl