KNI A/S sponsorater
KNI A/S forsyner hele Grønland med dagligvarer, forbrugsgoder og brændstoffer, og den rolle i samfundet er både en stor ære og et stort ansvar. Historisk set har KNI A/S bidraget - ikke alene til at skabe sammenhæng i det store land – men også til en lang række projekter og samfundgavnlige formål i Grønland.
KNI A/S har valgt at have fokus på aktiviteter indenfor det sociale, kulturelle og sportslige. Derudover engagerer vi os også i enkelte projekter og begivenheder, så længe de falder indenfor rammen af vores tre fokusområder.
Faste sponsorater
KNI A/S har indgået en sponsoraftale med UNICEF Danmark og Grønlands Idrætsforbund GIF for deres projektsamarbejde ’Børns rettigheder i Grønlandsk Idræt, der har til formål at skabe optimale og trygge rammer for børn i idrættens verden baseret på børns rettigheder.
KNI vil gerne støtte op om dette spændende projekt, hvor det handler om at man får flere børn og unge i Grønland til at dyrke idræt i et trygt miljø og at der er plads til alle.
Sponsoratet er en 3-årig aftale.
KNI A/S og SSP Langrend har indgået sponsoraftale gældende for perioden 1. januar 2021 til ultimo 2023.
I KNI anerkender vi og støtter de frivillige arbejde, som bl.a. SSP langrend udfører. Forebyggende arbejde for børn og unge er noget som vi gerne vil støtte op omkring. Derfor glæder det os meget, at SSP har ønsket at indgå en sponsoraftale med KNI A/S.
Hvert år overrækker KNI A/S en check med et beløb på 5.000 kroner til en dimittend i Ilimmarfik der har opnået den højeste gennemsnitskarakter. Uddannelse er en af de vigtigste drivere for udvikling i et samfund, og netop derfor ser vi det som vigtigt til stadighed at opmuntre til uddannelse og videreuddannelse.
Med et årligt sponsorat til Avannaata Qimussersua (hundeslædevæddeløb) er KNI A/S stolt af at støtte en vigtig del af vores historie, og som fortsat er en uundværlig del af erhvervslivet i bygder og byer i Nord- og Østgrønland.
Det er vigtigt for KNI A/S at støtte foreningen, der er en af de faste modtagere af sponsorater fra koncernen. Der er desværre alt for mange, der rammes af en alvorlig og ofte livstruende sygdom. Vi håber at koncernens bidrag til foreningen vil være med til at lette hverdagen for dem, der desværre bliver ramt af sygdommen.