Tilbage til forsiden
nyheder
tilbud
systemer
info
DanskGrønlandsk
profil
kontakt
 
Info om PilersuisoqInfo om PilersuisoqInfo om PilersuisoqInfo om PilersuisoqInfo om PilersuisoqInfo om Pilersuisoq
info  
Vedtægter og referater
   
Om virksomheden
 
Velkommen alle sammen
 
Vision og mission
Kort historie om KNI
 
KNI i dag
KNI og Sisimiut
Bestyrelsen
Direktion og ledelse
Organisation
Økonomiafdeling
 
Personaleafdeling
IT-afdeling
Human Ressources og kursusafdeling
Servicekontrakter
   
Pilersuisoq
 
Pilersuisoq ansatte
 
Pilersuisoq Regioner
Anlægsafdeling
 
Data
Professionelt logistik med udfordringer
Sport og kultur
 
Sponsorater
 
Sport
Kultur
Distribution af sodavand og øl
Udlejningssatser og gebyrer
   
Polaroil
 
Lidt tal
Produktoversigt for smøreolier m.m.
   
Neqi
   
Jobs
 
Butikschef til Upernavik
   
Regnskab
 
Årsrapport 2009/2010
Årsrapport 2008
Årsrapport 2007

 

 
Polaroil

PolaroilPolaroil er et selvstændigt forretningsområde i KNI, hvis opgave er at indkøbe, transportere, opbevare, distribuere og sælge forbruger- og miljøtilpassede flydende brændstoffer (gasolier, flybrændstoffer, petroleum og benzin) hele året til hele Grønland og til stabile, lavest mulige priser..

Organisation

Polaroil er en egen division under KNI a/s, med hovedkontor i Maniitsoq og beskæftiger 70 medarbejdere. Vi driver i alt 70 tankanlæg fordelt med 16 byanlæg, 1 importanlæg og 53 bygdeanlæg, ligesom der i alle byer og bygder er opbevaringsfaciliteter for smøreolier og gasser.

Den lokale distribution af flydende brændstoffer i byerne sker dels via egen organisation og dels på grundlag af aftaler med lokale olieforhandlere. I bygdernes varetages denne opgave af KNIs Salgsdivision (Pilersuisoq) på grundlag af en indgået forhandleraftale.

Polaroil ledes af Energidirektør Peter Grønvold Samuelsen.

Tankforvalterne i de enkelte byer er ledelsens repræsentant på stedet.

Omsætning.

Det samlede forbrug af flydende brændstoffer var i 2007 i alt 250,2 millioner liter, og nettoomsætningen i alt 895,7 mio. kr..

Polaroils resultat før skat var i 2007 et overskud på 25,2 mio. kr.. Salg af flydende brændstoffer i Grønland er ikke belagt med afgifter og forbrugerpriserne for de enkelte produkter er ens overalt i Grønland. Polaroil modtager ikke driftsbetaling fra Grønlands Hjemmestyre.

Olie- og brændstofforsyning til Grønland er et job for specialister

De produkter, der leveres til Grønland er ikke standardprodukter. F.eks. er den arktiske gasolie et specialprodukt med høje kuldeegenskaber.

Såvel opbevaring, behandling som transport af brændstoffer i arktiske egne er underlagt meget strenge sikkerheds- og miljøforanstaltninger. En ekspertise, som Polaroil har opbygget gennem mange år - i samarbejde med internationale leverandører og rederier.

Alle importerede produkters egenskaber er tilpasset internationale miljøbestemmelser samt de specielle anvendelses- og lagringsforhold i Grønland. Således er svovlindholdet væsentligt reduceret gennem de seneste år, ligesom Polaroil udelukkende importerer blyfri benzin.

For at sikre at olieprodukterne til stadighed opfylder de nødvendige krav og specifikationer, har Polaroil udviklet et kvalitetssikringssystem, der starter allerede ved fastsættelsen af specifikationer. Efter import sker en løbende kvalitetssikring og kontrol, nøje afpasset efter de enkelte produkters karakter. F.eks. gælder der ganske særlige bestemmelser med hensyn til flybrændstof.

Sikkerhed i højsædet

Vi har gennem de seneste år gennemført en omfattende udbygning og modernisering af alle tankanlæg - en proces som stadig foregår. Arbejdet er organiseret efter principperne i "partnering", hvor alle interessenter (bygherre, rådgivere, entreprenører) indgår i et fællesskab på alle niveauer.

Målet er dels at sikre forsyningerne bedst muligt og dels at forbedre sikkerheden - både for medarbejderne og omgivelserne og endvidere at sikre, at de værdier, der er bundet i tankanlæggene fastholdes.

Online: 04-02-2009

 
KNI A/S | J. M. Jensenip Aqq. 2 | 3911 Sisimiut Tlf. +299 86 24 44 | Fax +299 86 62 63   KNI a/s - Copyright 2006