Velkommen til KNI - Grønlands største handelsvirksomhed.
Selskabet
KNI a/s reg. nr. 209.713, blev stiftet 1. 12 1992 i forbindelse med omdannelsen af Kalaallit Niuerfiat (Grønlands Handel). Hele aktiekapitalen på 300 mio. kr. ejes af Grønlands Selstyre.
KNI driver detailbutikker under navnet Pilersuisoq med butikker i 12 byer og 53 bygder, 3 depoter samt Duty-Free handel i Grønlands 2 internationale lufthavne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq samt distribution af øl, tobak og sodavand til hele Grønland.
Derudover varetager KNI forsyningen af flydende brændstoffer ved datterselskabet Polaroil.
Lammeslagteriet Neqi a/s med base i Narsaq, blev overdraget til KNI a/s med virkning fra 1. januar 2005. På slagteriet slagtes der årligt ca. 25.000 lam og et antal rensdyr, ligesom der foregår en forædling af de nævnte produkter.
Ansvar og forpligtelser
Udover disse primære forretningsområder løser KNI på kontraktbasis en række samfundsopgaver for vores samarbejdspartnere, ligesom vi har en servicekontrakt med Grønlands Selvstyre.
Det er naturlige opgaver for os, fordi vi er en virksomhed, der både tænker i rationel drift, økonomisk resultater - og i bløde værdier som kundetilfredshed, medarbejdertrivsel og samfundsansvar.
For KNI er det ikke modstridende interesser, men to sider af samme sag. Derfor er åbenhed og samarbejde såvel internt som eksternt vigtige mål.
Udvikling og uddannelse er højt prioriterede områder, og vi arbejder ud fra lokale behov og nationale helhedsbetragtninger. Vores personalepolitik og viksomhedskultur bygger derfor på respekt for grønlandsk kultur og samfundsstruktur.
KNI er 100% ejet af Grønlands Selvstyre og beskæftiger ca. 1.000 fuldtidsansatte og omsætter for ca. 2,1 mia. kr.
KNIs hovedaktiviteter:
- Butiksdrift og begrænset engroshandel i bygder og 11 byer, herunder alle yderdistriktsbyer.
- Import og distribution af flydende brændstoffer, samt handel med gasser og smøreolier.
- Distribution af øl og sodavand.
- Engroshandel med tobak.
- Salg af duty free varer i Kangerlussuaq og Narsarsuaq lufthavne.
- Varetagelse af opgaver i henhold til serviceaftaler med andre selskaber og offentlige instanser i bygder og delvist i yderdistriksbyer, såsom post- og bankdrift, drift af helistops og udøvelser af havnemyndighed m.m.
- Drift af slagteri for indhandling og salg af lam, rensdyr og moskusokser.
Da en række af opgaverne ikke lade sig løse under almindelige markedsmæssige betingelser, modtager selskabet betaling fra Grønlands Hjemmestyre til løsning af de samfundsmæssige opgaver i henhold til indgåede servicekontrakter Online: 15-06-2010 |