Velkommen til clubvino.gl

Hvis du er vinelsker og bor i Grønland
så er clubvino.gl noget for dig

Læs mere om klubben

Om Club Vino

Pilersuisoq har nu startet en landsdækkende vinklub, som vi kalder Club Vino. Som medlem af Club Vino vil du minimum en gang i kvartalet via e-mail få tilsendt et spændende medlemsblad indeholdende artikler om vine og hertil relaterede varer samt et blad med forskellige gode tilbud.

Club Vino vil kun blive markedsført via e-mail, og du er derfor nødt til at have adgang til internettet for at kunne få informationer fra Club Vino.

Som medlem i Club Vino vil du gennem e-mail blive tilbudt Pilersuisoqs dominerende sortimentsvine, alle gode vine fra vore leverandører, herunder gerne gode restpartier og rariteter – alt sammen af en kvalitet som vore leverandører og vi garanterer vil give jer en god smagsoplevelse.

Endvidere vil vi gøre vores bedste for at opfylde medlemmernes ønske om fremskaffelse af specielle vine.

Som Club Vino-medlem vil du også kunne nå en række andre fordele og tilbud.

Hvordan man bliver medlem

Alle der er fyldt 18 år, vil kunne blive medlem i Club Vino. Du skal blot klikke her og udfylde tilmeldingsformularen på skærmen. Vi har behov for at få oplysninger om:

  • Navn
  • Fødselsdato og år
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail-adresse

Når du har udfyldt formularen, bliver du kort efter registreret i vores medlemskartotek, og du vil så få dit medlemsnummer tilsendt via e-mail i løbet af 1-2 dage. Medlemskort vil blive fremsendt med post.

Du kan til enhver tid udmelde dig af Club Vino. Du skal blot sende en mail til Club Vino (klik her for at åbne mailformular) hvori du angiver dit medlemsnummer, og at du ønsker at ophæve dit medlemskab.

Tekniske krav til computer

For at kunne modtage informationer fra Club Vino, er det eneste der kræves, at du har en computer med internetadgang og Adobe Acrobat Reader (kan downloades fra Adobe ved at klikke her).

Desuden skal Javascript og Cookies være aktiveret i din browser. Hvis du ikke har ændret på disse indstillinger, er dette allerede slået til.

Medlemsservice

Informationer til Club Vinos medlemmer vil kun blive udsendt som 'direct mail'.

Som medlem af Club Vino vil du få tilsendt det kvartalsvise medlemsblad og Club Vinos tilbudsavis, som udkommer 4-6 gange årligt (første gang i oktober 2005).

Du vil kunne stille spørgsmål til Club Vinos vinpanel, ligesom der vil være artikler af forskellige gæsteskribenter.

Vi afholder indimellem vinsmagninger, som alle medlemmer af Club Vino bliver inviteret direkte til.

Bestilling

Du skal blot gøre følgende:

  1. Du finder hele varesortimentet under menupunktet tilbud.
  2. Klik på den vare du ønsker at bestille.
  3. Derefter åbnes en side hvor du kan læse mere om varen. Nederst på siden kan du udfylde hvor mange partier du ønsker af den pågældende vare. Indtast et antal her og tryk på knappen bestil.
  4. Derefter opdateres ”varekurven” til venstre, som giver dig et samlet overblik over hvor mange slags varer der ligger i din bestillingsliste.
  5. Hvis du ønsker at tilføje flere varer til din ordre, følger du blot samme procedure.
  6. Når du er klar til at sende bestillingen til os, klikker du på menupunktet bestillingsliste og udfylder de resterende felter som førhen…

Du vil kort efter få en kvittering på afsendelsen af bestillingen på din e-mail, ligesom du senere vil få en mail om fragtbrevsnummer på forsendelsen.

Leveringsbetingelser

Levering vil kun ske via skib.

Levering med skib sker fragtfrit, hvis der bestilles mere en samlet 36 flasker.

Bestilles der under 36 flasker, vil vi være nødt til at skulle opkræve et fragttillæg på kr. 101 pr. forsendelse.

De bestilte varer vil blive tilsendt til en af KNIs afdelinger i den by, hvor medlemmet bor. Medlemmet vil ved varernes ankomst blive kontaktet.

Varerne kan herefter afhentes, og betaling sker ved udlevering.

Er der medlemmer der ønsker bestilling leveret med fly, skal dette aftales specielt fra gang til gang, og der vil blive opkrævet flyfragttillæg herfor, ligesom der efterfølgende ikke kan indgives reklamation for vinen, hvis denne skulle have fået frost eller lidt anden skade undervejs.

Leveringstid

En del af vore vine (primært vine hvor minimumsbestilling er 6 flasker) vil blive leveret ud fra vores lager i Nuuk. I Nuuk vil disse kunne være klar til afhentning inden for max 2 dage efter afgiven bestilling.

Levering til øvrige byer vil oftest kunne ske således, at vinen er klar til afhentning inden for 14 dage efter afgiven bestilling.

Der vil være længere leveringstid på specialvine , idet vi først afgiver ordre til leverandøren i den takt ordrerne indkommer. Der vil her være leveringstid på 4-8 uger afhængig af stedet hvor vinen skal leveres til.

Tilbud

I Club Vinos tilbudsavis vil der til medlemmerne være gode vine hvor minimumsbestillingen er 6 flasker, men der vil også være andre spændende kvalitetsvine, hvor minimumsbestillingen er 1 flaske.

Endvidere vil der jævnligt være tilbud af forskellige relaterede varer, såsom udstyr til vine, glas o. lign., ligesom der vil være en fast side med cigarer.

Fortæl dine venner, bekendte og kollegaer om Club Vino – jo flere medlemmer vi er, jo bedre tilbud og udbud af vine kan vi skaffe til fælles interesse.